Social ansvarlighed

Vi vil, at Hjarbæk Kro skal være mere end blot en arbejdsplads.
Det skal også være et rigtig godt sted at være.

Hvad enten man er kok, opvasker, tjener eller en af vores dejlige gæster, som alle her er stolte af at give den bedste oplevelse, som bliver ekstra god, når alle har det godt.

Social ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø ligger os meget på sinde og er for os en naturlig del af Hjarbæk Kro, og vi er ekstra glade for at gå på arbejde når vi mærker det gode humør og den omsorg alle vores ansatte nærer for hinanden.

Overenskomst og godt arbejdsmiljø

For os er et godt arbejdsmiljø en ordentlig løn, familievenlige arbejdstider og en omsorgsfuld og ordentlig omgangstone.

Og vi er naturligvis på overenskomst!

Hjarbæk Kros Kokkeskole

Det er vores overbevisning, at vi og det øvrige private erhvervsliv kan bidrage til at give flere unge en tro på en fremtid med uddannelse og job. Det tror vi på, at vi bedst gør ved at vise dem tillid og guidning på en rigtig arbejdsplads, hvor den enkeltes indsats er værdifuld og værdiskabende.

Derfor afholder vi årligt 2 kokkeskoler på Hjarbæk Kro.
Kokkeskolen er for unge i alderen 15-20 år, som ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og som måske savner en vej i livet. Dem vil vi gerne hjælpe på vej, og på kokkeskolen får de unge mulighed for at opleve, at de kan lykkes med at skabe værdi på en rigtig arbejdsplads.

Initiativet hvor vi stiller vores omgivelser og personale til rådighed, og hvor vores søde leverandører sponsorer råvarer mm., gennemføres i et godt samarbejde med Viborg Kommune.
På sidste kokkeskoledag tilbereder de unge en flot 3-retters menu, som serveres for en restauranten fyldt med gæster.

Elever og praktikanter

På Hjarbæk Kro har vi naturligvis elever og praktikanter.

Vores elever er ikke nødvendigvis helt vilde med at gå i skole i traditionel forstand… og det gør bestemt ikke eleverne til dårligere elever – tværtimod!!!

Vi tilbyder vores elever at komme i Ny mesterlære. Det betyder, at de ikke skal starte deres uddannelse med at gå i skole, men erstatter deres grundforløb med en praktisk oplæring hos vores køkkenchef Mikkel. Det er Mikkels ansvar, at eleverne opnår samme læring i køkkenet, som de ellers ville have lært på skolen. Eleverne bliver eksamineret på kroen af skolen.

Code of Care
– taskforce Viborg

For os giver det rigtig god mening af være en del af et erhvervsfællesskab, der har som vision at tage et socialt ansvar over for mennesker der med psykiske, fysiske og sociale udfordringer i livet står uden for arbejdsmarkedet.

Hvorfor? Fordi vi kan, fordi det giver mening og fordi vi ikke kan være andet bekendt.

Vi er derfor virkelig glade for at være en del af Code of Care, Viborg, der helt specifik har visionen ”Sammen får vi unge i job”.

Adresse

Hjarbæk Kro
Søndersiden 2

8831 Løgstrup

Tlf. 49 400 750
Mail: mail@hjarbaekkro.dk 

Om kroen

Hjarbæk Kro har plads til 70 personer i restauranten og derudover er der en dejlig terrasse med en flot udsigt over fjorden. Ved siden af har vi en ny, smuk pavillon, hvor der  kan dækkes op til 50 personer.

Følg os